Kongeetapen 2017

160 kilometer og 1.800 højdemester venter for de ryttere, som vælger at tage kampen om med PostNord Danmark Rundt-kongeetapen 2017.

Kongeetapen 2017 køres torsdag den 14. september fra Otterup på Fyn til Vejle, og ruten fører blandt andet rytterne over den gamle Lillebæltsbro fra 1933.

Beskrivelse af Kongeetapen 2017
Årets kongeetape starter i Otterup på Nordfyn og er etapeløbet PostNord Danmark Rundts hårdeste med mere end 1.800 højdemeter fordelt på mange hårde og stejle stigninger.

Fra Otterup køres til Bogense og videre ad småveje gennem Brenderup og langs vandet ud til Strib og Middelfart. Fyn forlades ad den Gamle Lillebæltsbro, og fra Taulov går det ad mindre landeveje gennem Nr. Stenderup, Møsvrå og Vester Nebel op til Egtved. Herfra bliver det ekstra kuperet op og ned gennem Vejle Ådal ved Tørskind, Vork og Ravning. Efter Bredsten forceres den hårde Østengård-stigning, inden Vejle rundes for første gang for at klatre op ad dagens værste udfordring på Gl. Kongevej/Chr. Winthersvej. Retur køres ud i Vejle Ådal over Hopballe, Jennum, Skibet og Nørre Vilstrup. I Vejle sluttes med de klassiske bakker Gl. Ribevej og Koldingvej efterfulgt af 21 procent-stigningen på Kiddesvej.

Læs meget mere om PostNord Danmark Rundt 2017 på løbets hjemmeside og på kongeetapen.dk