Kør selv klubtur til Harzen 2019

Kristi himmelfartsdag, torsdag den 30. maj – søndag den 2. juni 2019.

I samarbejde med Martin Nørris (https://www.mtbtravels.dk) arrangerer BCK cykling i Bad Harzburg (Harzen)

Bad Harzburg ligger i den nordlige del af Harzen, lige ved indgangen til Nationalpark Harz. Byen har ca. 20.000 indbyggere. Læs mere om Bad Harzburg her.

Fra Bad Harzburg

  • Ca. 25 km til Sankt Andreasberg. Her er kongestigningen som er den legendariske Breite Straße i St. Andreasberg, som trods dens korte længde på omkring 500 meter, har en gns. stigningsprocent på 11,6%, og i slutningen omkring 18%.
  • Ca. 21 km til Brocken. På Brocken kan du få en 5 kilometers tur og godt 650 højdemeter. Denne rute har en gns. stigning på omkring 4,5%.
  • Ca. 20 km til Altenau. Steile Wand (stejle væg) er en af områdets længste bakker med sine næsten 6 kilometer og gns. stigning på 6%. Stigningen starter i byen Altenau.Hotel:Sole Hotel Winterberg (3 stjernet) i Bad Harzburg
    Dette familiedrevne hotel ligger i Bad Harzburgs spa-kvarter, ved siden af de varme kilder. Gæsterne på Solehotel Winterberg har gratis daglig adgang til de varme kilder. De varme kilder i Harzburg omfatter naturlige indendørs- og udendørs swimmingpools med saltvand. Der tilbydes desuden forskellige saunaer, skønhedsbehandlinger og massage mod et tillægsgebyr. Læs mere om hotellet her

Det er en kør selv tur. Du bestemmer selv om du vil cykle racer eller MTB. 
Venligst oplys dette ved tilmelding pr. mail.

Priser:
Klubben giver tilskud således at egenbetalingen, der betales ved tilmelding, er kr. 1500,- pr. person i dobbeltværelse (8 stk.) og kr. 1800,- pr. person i enkeltværelse (4 stk.) Herudover kommer den lokale turistskat på omkring 2,5 euro pr. nat pr. person.
Skal du på guidet MTB tur, er der et tillæg på kr. 550,- pr. person for fredag og lørdag, det er samme pris for kun en dag.

BEMÆRK! DER ER FORHÅNDSRESERVERET 20 PLADSER! 
Fordelt på 8 stk. dobbeltværelse og 4 stk. enkeltværelse.

Inkluderet i prisen:
• Fælles morgenbuffet.
• Fælles 3-retters aftenmenu under opholdet.
• Fri adgang til kæmpe wellnessområde.
• Sikker opbevaring af din cykel.
• Vaskeplads til din cykel.
• Opfyldning af drikkeflaske.
• Adgang til mini-værksted og værktøj.
• Gratis wifi.
• Gratis parkering.
• Mulighed for omklædning og bad på afrejsedagen efter udtjekning.

Forplejning på alle cykelture, er for egen regning.

Deltagere på racercykel:
Torsdag: ankomst ca. kl 13.00 – 14.00 (aftensmad på hotel)
Fredag: Morgenmad, (oplæg) vi cykler til Sankt Andreasberg og Brocken.
Lørdag: Morgenmad, (oplæg) vi cykler til Altenau.
Søndag: Morgenmad, vi ruller af, eller tager hjem.

Deltagere på MTB:
Torsdag: ankomst ca. kl 13.00 – 14.00 (aftensmad på hotel)
Fredag: Morgenmad, vi cykler eller kører 20 km i bil med vores MTB til Altenau. Hvor vi kl. 9.30 kommer på guidet MTB heldagstur (50-70 km) Kl. 16-17 hjemkomst til Altenau.
Lørdag:  Morgenmad, vi cykler eller kører 20 km i bil med vores MTB til Altenau. Hvor vi kl. 9.30 kommer på guidet MTB heldagstur (50-70 km) Kl. 16-17 hjemkomst til Altenau.
Søndag: Morgenmad, vi ruller af, eller tager hjem.

MTB guide:
Vi cykler til Andreasberg og Goslar i 2-4 niveauer, hvor alle kan være med lige fra “ret ny” til “rimelig hardcore” MTB’er. Turene er mellem 50-65 km og 1000-1500 hm.

Skal du på guidet MTB tur, er der et tillæg på kr. 550,- for fredag og lørdag, det er samme pris for kun en dag.

Tilmelding og betaling:

Tilmelding, kan kun ske på klubbens mail: kontakt@bogensecykelklub.dk

Venligst oplys:

  • Navn, adresse, telefon.
  • Ønsker du enkeltværelse eller dobbeltværelse (evt sammen med)?
  • Ønsker du at cykle MTB eller racer?
  • Ønsker du at komme med på guidet MTB tur fredag og lørdag?

Tilmelding er gyldig ved betaling til Nordfyns Bank 6860 – 1010132.

BEMÆRK! først til mølle, dog senest den 10.02.2019