Guide til cykling

Første racercykel – tips til at vælge
Kilde: Mikkel Lybæch, DGI Landevejscykling

Brug lidt tid på at finde den rigtige racercykel til dig – køb ikke en cykel blot fordi den er på tilbud. Cykelhandleren eller din lokale cykelklub kan komme med gode råd, der gør din oplevelse meget bedre.

Har du fundet den rigtige racercykel, er det en stor fornøjelse at suse af sted.

Sommeren i Danmark er fyldt med eliteryttere i fjernsynet og motionister på de krogede landeveje.

Er du én af dem, der lader sig inspirere og selv planlægger at købe en racercykel, så er her en guide til dig.

Overvej en ekstra gang
Inden du stormer ud og bruger feriebudgettet på en ny racercykel, så smør lige kæden på din hverdagscykel og tag et par gode ture på den.

Mærk vinden, farten og duften. Det er skønt at rulle en tur på landevejene, og cykling som motionsform kan sagtens udøves på en almindelig cykel.

Det er dog ret sandsynligt, at du bliver så grebet af det, at du vil investere i en racercykel, og det er ganske forståeligt. Den er lettere, ruller godt, og man kan virkelig få fornemmelsen af at flyve afsted.

Feriebudgettet behøver ikke sprænges – for omkring 7-9.000 kr. er du godt i gang. En anden mulighed er selvfølgelig at købe en brugt cykel, som enten er noget billigere, eller du kan vælge at bruge den samme sum penge men få en noget bedre model, som er blevet kørt på en sæson eller to.

Brug tid på købet
Start med at tage et smut forbi et par cykelhandlere og få en fornemmelse af, hvilke modeller der findes på markedet.

De forskellige mærker har deres kendetegn. Nogle er korte i rammen, andre lidt længere. To cykler i samme stelstørrelse kan føles vidt forskellige i forhold til siddeposition og komfort. De fleste mærker har i dag modeller som har en mere “afslappet” geometri skabt til motionsryttere.

Frempindens længde og hvor højt den er placeret, kan også justeres således, at du får en komfortabel position på cyklen.

Som ny motionsrytter er det ikke lykken at få en super aggressiv cykel med et styr, som er placeret 10 cm under sadlens højde. Det kan trænede motionister og tourryttere måske godt klare, men det er bedre at starte i en mere komfortorienteret position på cyklen.

Du vil hurtigt få styrket kroppen til den foroverbøjede position, og så kan frempinden og styret flyttes længere ned med tiden.

Nye gear
Gearskiftere og bremsegreb er i dag en integreret enhed, så du kan skifte gear uden at flytte hænderne fra styret.

De fleste geargrupper i dag leverer også præcise og hurtige skift, der giver en fornemmelse af en velsmurt maskine.

Forskellen ligger i vægt, holdbarhed og præcisionen i skiftene. De sidste par år har elektroniske gearskift gjort deres indtog på de dyrere geargrupper. Elektronisk gearskifte vil sige, at det er batteridrevet og justerer sig selv ind til præcise og hurtige skift.
Prisen er dog også i den højere ende.

Hvor mange tænder på tandhjulene?
De fleste racercykler i dag leveres med 2×10, dvs. 2 tandhjul/ klinger foran og en kassette med 10 tandhjul bagpå.

Som motionsrytter vil de fleste have stor glæde af et compact kranksæt, hvilket vil sige, at klingerne foran for eksempel har henholdsvis 50 og 34 tænder i stedet for det normale kranksæt, som har 53 og 39 tænder.

På stigninger vil det blive nemmere at finde et let gear, der passer, så du “ubesværet” kan komme op uden at overbelaste knæene.

Kassetten bagpå kan også fås med forskellige gearinger, og her kan en 12/ 25 eller 12/27 kassette være et godt valg. Skulle cykelfeberen rigtigt fange dig, kan du også klare en tur sydpå i “rigtige” bjerge.

Tilbehør
Sadlen bliver nemt lidt overset, men den har stor betydning for din komfort.

Mange cykelhandlere har et måleinstrument, der kan afgøre saddelbredden så du sidder bedst muligt, og bliv ikke overrasket over den begrænsede eller manglende polstring – det fungerer bedst sådan.

Invester med det samme i et par cykelsko og klikpedaler. Det er ikke farligt at klikke sig fast, og du vil opleve et meget bedre tråd og komfort, når du træner.

Pedalerne kan løsnes, så de er nemme at komme ud af, når du holder stille. Husk at klikke ud med den ene fod inden du holder helt stille.

Lav justeringer
De færreste kan hoppe lige op på en standardcykel ved forhandleren og konstatere, at den føles helt rigtig, så få hjælp til justering, udskiftning af f. eks saddel, kortere/længere frempind osv.

Køreoplevelsen bliver så meget bedre når cyklen passer. Som tiden går, kan du selv arbejde med at lave justeringer af din position.

Tag et smut ned i din lokale cykelklub og kør med. Du vil opdage, at der i de fleste klubber er hold på alle niveauer, så du kan komme godt i gang.

Her vil du også kunne få masser af råd og vejledning omkring udstyr fra de mere rutinerede medlemmer.

God tur til cykelforhandleren!


Skal din racer være carbon eller alu?
Kilde: DGI, Kristian Arnth 13. marts 2019

Man kan let tro, at et carbon-stel er det eneste rigtige, når man vil købe en racercykel. Men er du ny i cykelsporten, så skal du alligevel tænke dig om.

racercykel.jpg En carboncykel vil typisk være 3.000-5.000 kroner dyrere end en tilsvarende model i aluminium med det samme udstyr. Derfor kan en aluminiumscykel være et fornuftigt alternativ.

Carbon eller aluminium? Et klassisk dilemma, når man som ny i cyklingens verden står over for at købe en racercykel. Carbon, eller kulfiber som det i virkeligheden er, giver cykelproducenterne mulighed for at fremstille superlette og stive cykler, men priserne er også derefter. Derfor vil vi forsøge at gøre dig klogere på, om din næste cykel virkelig behøver at være af carbon, eller du kan nøjes med en aluminiumsracer.

Den mest mærkbare forskel på carbonracere og cykler i aluminium var i mange år vægten. Carbon er et superlet materiale, og selv en carboncykel i den billige ende kan sagtens veje mindre end otte kilo. I dag er aluminiumscykler dog blevet betydeligt lettere, og vægt er ikke alt.

I stedet vil den største forskel sandsynligvis ligge i køreoplevelsen, hvor en carboncykel simpelthen føles stivere og mere livlig end en racercykel i aluminium. Det er svært at forklare, men når man har prøvet begge dele, er man ikke i tvivl. En anden stor fordel ved carboncykler er komforten, eftersom carbon også virker stødabsorberende. Du vil opleve, at du kan cykle længere uden ubehag på en carboncykel.

Mange fordele, men også dyrere
Det lyder alt sammen meget godt, men der er selvfølgelig også en hage; en højere pris. Det skyldes, at der ligger en større proces bag udviklingen og produktionen af en cykel i kulfiber, ligesom materialet er dyrere end aluminium. En carboncykel vil typisk være 3.000-5.000 kroner dyrere end en tilsvarende model i aluminium med det samme udstyr. Det betyder også, at en aluminiumscykel i samme prisklasse som en carboncykel vil være bedre udstyret.

En aluminiumscykel kan derfor være et fornuftigt alternativ. Udover at være billigere end carbon er aluminium ligeledes et stift og stærkt materiale. En aluminiumscykel er også mere hårdfør og mindre sårbar over for styrt end en carboncykel. Selvom aluminiumscykler er blevet betydeligt lettere med årene, må man regne med et plus på omkring 300-500 gram på vægten i forhold til carbon, alt efter model og størrelse.

Den største ulempe ved aluminium er dog komforten. Aluminium giver ikke efter på samme måde som carbon, så døjer du lidt med ryggen eller et par andre småskavanker, kan det være pengene værd at ofre lidt ekstra for at få bedre komfort.

Overvej dit behov og brugsmønster
Skal man forsøge at drage nogle konklusioner, kan man sige, at du bør overveje en carboncykel, hvis du stiller høje krav til dit udstyrs stivhed, vægt og komfort, samt hvis du gerne vil træne regelmæssigt flere gange om ugen. Her vil en god aluracer også kunne opfylde dine behov, men du vil få øget glæde af en carboncykel og de egenskaber, som den tilbyder.

Er du ny i sporten og måske i tvivl om, hvorvidt cykling er noget for dig, kan en cykel i aluminium være det bedste valg. Den er billigere, mere hårdfør, stadig forholdsvis let, og den ringere komfort betyder mindre, hvis du alligevel kun cykler i en time eller to ad gangen. Det er også en vigtig pointe, at alle carboncykler ikke er af lige god kvalitet. Det kan i realiteten betyde, at du får en bedre cykel ved at ofre 10.000 kroner på en rigtig god aluminiumsracer end 10.000 kroner på en halvdårlig carboncykel med ringere udstyr.

Desuden betyder den lavere pris, at du kan have et lidt mere afslappet forhold til, hvordan du behandler din cykel, og hvor du opbevarer den. Og finder du efter nogen tid ud af, at det der landevejscykling alligevel ikke var noget for dig, så kan du bruge din aluminiumsracer som en rigtig god cykel til arbejdet eller studiet.


Cykeltøj for begynderen
Kilde: www.vorespuls.dk

Få svaret på, hvad der er det mest essentielle cykeltøj for begynderen.

Cykeltøj for begynderen
Det siger sig selv, at det er nødvendigt med mere og varmere tøj, hvis du har tænkt dig at cykle udendørs og på andre tidspunkter end i den danske højsommer.

Racercyklen står klar, hjelmen er spændt, og klamperne er monteret på de nyindkøbte cykelsko.

Du mangler bare cykeltøjet. Men hvor i alverden starter man med så mange forskellige muligheder og et begrænset budget? Her får du en guide til det mest essentielle cykeltøj for begynderen.

Hvad er dit behov?
Først og fremmest skal du spørge dig selv om, hvad dit behov er. Om du har tænkt dig at cykle én times spinning om ugen, eller om du vil på racercyklen i flere timer ad gangen har nemlig stor betydning for, hvilket cykeltøj som er essentielt for dig.

Det siger sig selv, at det er nødvendigt med mere og varmere tøj, hvis du har tænkt dig at cykle udendørs og på andre tidspunkter end i den danske højsommer.

Jo flere timer du forventer at bruge i sadlen, jo vigtigere er godt og komfortabelt cykeltøj også. Som hovedregel kan man sige, at pris og kvalitet ofte følges ad, og det kan godt betale sig at ofre lidt ekstra for at få en lidt bedre kvalitet. Du vil sjældent fortryde at have købt noget godt. Derimod findes der intet mere irriterende end at køre i cykeltøj, som ikke lever op til ens behov.

Cykelshorts
Det mest essentielle stykke cykeltøj overhovedet er cykelshorts. Flere af de andre ting på denne liste kan ved nød erstattes, men den går simpelthen ikke her. Uden cykelshorts får du en smertefuld og ukomfortabel træning.

Cykelshorts går omkring to tredjedele ned ad låret og sidder helt tæt mod kroppen. Selvom udseendet i bedste fald deler vandene, så har det tæt siddende materiale en funktion. Hver en friktion mellem stof og hud kan mærkes, så det er afgørende, at du finder den helt rigtige størrelse.

Shortsene har en indsyet pude, som minimerer friktionen mod sadlen, og som yder god komfort mod vibrationerne fra vejen. Typisk vil puden være det væsentligste, som forbedres, når du går et hak op ad stigen i pris.

Forventer du at skulle sidde i sadlen i to timer eller mere ad gangen, kan det afgjort betale sig at ofre lidt ekstra på et par gode cykelshorts. Skal du udelukkende køre korte ture for eksempel til og fra arbejde, kan du nøjes med et billigt par. Men husk: Hvis du skal spare ét sted, så gør det på andet end cykelshorts!

Undertrøje
Et andet essentielt stykke cykeltøj er en god svedundertrøje. Svedundertrøjen bruges både til at holde din krop varm og tør og til at transportere sved væk. I det typiske danske vejr kan en god undertrøje gøre underværker.

Svedundertrøjer findes i mange modeller, og hvilken, som er den optimale til dig, hænger igen sammen med dit behov. Forventer du kun at cykle udendørs om sommeren, kan du nøjes med en kortærmet. Men skal du kun have én svedundertrøje, så køb en med lange ærmer.

En god, tætsiddende og let langærmet svedundertrøje er et af de mest alsidige stykker cykeltøj, du kan have, i garderoben. Kører du, når det er koldt, er den helt essentiel i forhold til at holde din krop varm, og kører du, når det er lidt varmere, vil du have glæde af den svedtransporterende funktion.

Cykeltrøje
Du skal selvfølgelig også have noget over din svedundertrøje, nemlig en cykeltrøje. De findes i et hav af forskellige former og modeller. Den helt klassiske er trøjen med korte ærmer og en gennemgående lynlås, som fås i mange forskellige materialer og kvaliteter. Her er det kun dit budget, som sætter grænser.

Dyr eller billig – den kortærmede trøje bliver bare aldrig rigtig varm. Så medmindre du kun kører, når temperaturen er over 20 grader, er det også rart med andre alternativer. En langærmet trikot i et let og tætsiddende materiale er super behagelig at køre i og meget alsidig, da den kan bruges i temperaturer fra 5 grader og op, alt efter hvad du har på indenunder og udenover.

Uanset hvad skal du sørge for at finde den rigtige størrelse. Husk på, at du sidder foroverbøjet og ikke oprejst på cyklen, så det gør ikke noget, hvis trøjen er lidt kort foran, når du står foran spejlet. Derimod er det irriterende, hvis der er for meget materiale, og trøjen folder på maven, når du cykler.

Jakke
Hvis du skal ud i kulden, får du brug for en jakke. De findes igen i utrolig mange forskellige modeller, alt efter hvor varme de er. Den klassiske cykeljakke til vinterbrug er en såkaldt thermojakke, som er både isolerende og skærmer for vinden.

De senere år er der kommet mange nye smarte jakker, som både er mere tætsiddende, vind- og vandafvisende og i smarte designs. De er ikke et must, men skal du ud i dårligt vejr, vil du sætte pris på noget, som også er vandafvisende.

En god vinterjakke kan gøre forskellen på, om en vintertræning er kold og sur eller behagelig og god.

Regnjakke
Der findes også specifikke regnjakker, som ikke er specielt varme, men som kun er designet til at holde vand og vind ude. Det smarte ved dem er, at de ofte er meget tynde og lette, og at du derfor kan putte dem i baglommen på din kort- eller langærmede trøje og tage den på, hvis det bliver nødvendigt.

De færreste begyndere kører lange ture i regnvejr, så det er nok ikke her, du skal smide hele opsparingen. Men det er bare altid rart at have en regnjakke med, så man er forberedt. Kig efter en i et let materiale, som samtidig er åndbar, så du ikke føler dig som en sauna, når du tager den på.


Kan det så betale sig at gå til en bikefitter?
Det er ikke nogen hemmelighed, at det ikke er helt billigt at få lavet et bikefit. Derfor er der nogle overvejelser, du skal gøre dig.

”Man skal først og fremmest gøre sig klart på, at der er rigtige mange meninger om bikefit. En ting er vigtigt, og det er at den person, der udfører bikefittet, har viden og erfaring om kroppen, og ikke kun ’fitter’ ud fra det optimale poweroutput og aerodynamiske siddeposition

Bikefit dig selv
Kan man bikefitte sig selv? Ja, selvfølgelig kan man også det.

Spørger du en gammel erfaren cykelhandler eller cykelrytter, vil han sige, at du bare måler din skridtlængde og trækker 10 cm fra. Så har du sadelhøjden målt fra midten af krankboksen til toppen af sadlen (målt langs sadelrør og sadelpind).

Vil du gå mere grundigt til værks på egen hånd, kan du følge denne guide.

Cykling: Korrekt indstilling af racercykel
Kilde: Carsten Hejbøl, DGI-instruktør i landevejscykling

Du cykler hurtigere, får færre skader og får den bedste cykel-oplevelse, hvis din racercykel er indstillet, så den passer til din krop. Se her hvordan!

Dit stel skal passe til din højde og kropsbygning. Stellet må som udgangspunkt hellere være lidt for lille end for stort.

Stellets størrelse defineres ved to mål. Dels ved længden af overrøret (fra sadel til styr), og dels ved længden af sadelrøret (Fra sadel til krank).

Det er vigtigt, at overrørslængden på stellet passer til længden på din overkrop.

Når du sidder med hænderne placeret oven på bremsegrebene, og albuerne er let bøjede, så du sidder i en afslappet kørestil – så prøv at se, om navet i forhjulet er skjult bag styret?
Læner du dig mere forover og bøjer næsten 45 grader i albuerne, altså i en aggressiv kørestilling, da bør navet i forhjulet være synligt foran styret.

Noget af længden kan efterreguleres i frempindslængden, men da denne bør være mellem 10 og 13 cm for at give de bedste køreegenskaber, er det vigtigt, at overrørslængden er fornuftig.

Længden af overrøret måles øverst fra midten af kronrøret til midten af sadelrøret. Hvis rammen har skråt/slope overrør, findes længden ved at måle vandret fra midten af kronrør til midten af sadelrøret. Punktet vil ligge et sted lige under sadlen.

Sadelrørets længde måles fra midten af kranken til dér, hvor sadelpinden starter. Du kan finde den korrekte sadelrørs-længde ved at måle din skridtlængde:

Stå med bare fødder med ca. 10 cm afstand.
– Mål afstanden fra gulv til under dit skridt. Tryk med samme kraft mod skridtet, som når du sidder på sadlen.
– Gang tallet med 0.65.

Tallet svarer til størrelsen på en landevejsramme med slope.

Vær opmærksom på udmålningen, når det drejer sig om et klassisk racerstel. Da bør du gange tallet med 0,66 og tillægge 1,5 cm.

Sadelhøjde finder du ved at sætte din hæl på nederste pedal med strakt ben. Pedal-stillingen skal være lodret. Du bør kunne bøje lidt i knæet.

En anden metode er at måle indersiden på dit ben – fra skridtet til gulvet, når du står ret op. Gang dette tal med 1,09. Så har du den afstand, der skal være fra pedalen i nederste position til øverste del af sædet.

Sadelhøjden må hellere være lidt for lav end for høj.

Ca. halvdelen af alle cykel-overbelastningsskader sker i knæet, så det er vigtigt, at du cykler med den rigtige knæ-vinkel. Den skal ligge på mellem 25 og 35 grader.

Sadlen placeres helt vandret og helst midt på sadelpinden.

Måler du lodret op foran sadlen fra krankens midte, bør afstanden til sadelspids være 6-10 cm. Spidsen af sadlen bør altså være 6-10 cm bag krank-midten.

Kvinder bør bruge en sadel, der har en længere åbning i midten end mænd, for at undgå at afklemme blodkar til bækkenbunden. Det forebygger følelsesløshed i skridtet.

Pedalarmens længde afgøres i forhold til din skridtlængde. Er din skridtlængde:
– Under 70 cm skal du bruge 165 mm pedalarme.
– Mellem 70 og 82 cm skal du bruge 170 mm pedalarme.
– Mellem 83 og 86 cm skal du bruge 172,5 mm pedalarme.
– Over 86 cm skal du bruge 175 mm pedalarme.

Når du sidder midt på sadlen med begge ben i klikpedalerne, da bør forsiden af dit forreste knæ være lodret over enden af pedalarmen (se foto).

Frempindens længde bør være imellem 100-130 mm, da det giver de bedste køreegenskaber.

Der kan være undtagelser, hvis du har en meget kort eller lang overkrop.

Højden på din frempind afgør komforten og aerodynamikken. Sidder du højt, øger du komforten, men får samtidig større vindmodstand. Sidder du lavt, mindsker du både vindmodstand og komfort.

Det er aerodynisk fordelagtigt, men mere anstrengende at cykle stærkt, når man sidder ”lukket sammen” på cyklen.

Den mest aerodynamiske stilling får du, når styret sidder ca. 10 cm lavere end sadlen eller mere. Det kræver dog stor tilvænning at cykle i denne aggressive vandrette kørestilling i længere tid ad gangen.

Vær varsom med at save toppen af forgaflen af for tidligt, når du skal finde den rigtig højde på frempinden. Flyt i stedet mellemlægningsskiverne over eller under frempinden, indtil du har fundet den ideelle højde.

Bredden af dit styr bør svare til bredden af dine skuldre.

Mål afstanden mellem knoglen øverst/yderst på dine skuldre. Styr til racercykler findes oftest i 40, 42, eller 44 cm.

Placeringen af dine bremsegreb er vigtig både for komfort og for sikkerhed.

Ofte holdes hænderne oven på bremsegrebene i lange perioder ad gangen, og det er derfor vigtigt, at du ikke spænder i håndleddet. Spænding i håndleddet kan forplante sig til arme, skuldre og nakke.

Bremsegrebene skal sidde stort set vandret i lige forlængelse af overkanten på styret, så du undgår at bøje for meget i håndleddet. Samtidig bør du ubesværet kunne bremse, når du sidder ”nede i styret”.

Under nedkørsler i bjerge bør du fx holde nede i styret for at opnå den bedste balance og den største køresikkerhed. Du skal kunne nå bremsegrebene.

Placeringen af klamper i forhold til dine cykelsko kan ske sådan her:

Start med at sætte et mærke på din cykelsko dér, hvor du kan mærke midten af fodballen (storetåsknysten).

Derfra måler du 6-8 mm bagud mod hælen.
Slå herfra en streg midt over skosålen. Dette punkt bør være midt under pedalakslen.

Gør øvelsen for begge fødder da vores fødder ofte er lidt forskellige i størrelse.

Mange pedaltyper giver i dag bevæglighed til siderne. Det betyder, at når klamperne fastgøres, er der stadig bevægelsesfrihed for foden ud til siderne, så især knæene skånes.

Du kan hurtigt tjekke, om din cykel er indstillet optimalt, ved at bruge denne test fra fysioterapeuternes blad Krop & Fysik:

Få en makker til at holde din cykel. Sæt dig på den, som om du cykler, dvs. fremoverbøjet.
– Slip med hænderne.
– Kan du sidde afbalanceret uden at falde forover? Det skal du kunne.

Hvis du falder forover, kan du regulere på følgende:
– Sadelhøjde
– Sadlen skal måske sættes lidt længere bagud.


Valg af mountainbike
Kilde: vorespuls.dk, Michael Bremer, Ekspert i MTB

Stellet skal passe til dig, men også de mindre enkeltdele på cyklen er det værd at undersøge nærmere, inden du køber. Her kan du få gode råd.

Stellets udformning betyder meget for, hvordan din mountainbike opfører sig.

Stel-geometri
Stellets dimensioner og vinkler betyder meget for, hvordan du sidder på cyklen, og hvordan den opfører sig ved forskellige udfordringer.

Der er masser af viden om dette at hente om dette emne, men intet af det kan erstatte egne erfaringer. Derfor skal du hente dine egne erfaringer (altså blive bidt af at køre på mountainbike), før du begynder at bekymre dig om det.

Gear-system
Jo bedre gear, jo bedre kraft-overførsel fra ben til hjul. Køber du en mellemklasse-cykel, er du fint dækket ind, og så handler det mest om at vedligeholde systemet rigtigt.

På en mountainbike kører man normalt med en høj kadence dvs. med mange omdrejninger. Det er lettere at reagere på pludselige forhindringer, og du syrer ikke så meget til i musklerne. Så bliv ikke overrasket, hvis du synes cyklen er alt for let i gear-opbygningen.

Det er kæden, der overfører kraften i trådet, og jo mere lineært trådet er, jo mindre er sliddet. Derfor bør du undgå stor klinge både foran og bagpå eller omvendt lille klinge begge steder.

Skyl cyklen efter hver tur i naturen og smør den regelmæssigt. Gør det til en vane at sende cyklen til service med jævne mellemrum – gerne flere gange om året.

Bremser
Bremserne er meget vigtige på en mountainbike. Ofte vil skive-bremser være at foretrække, da de er bedre i vådt føre og ikke slides ligeså hurtigt. Til gengæld er de dyrere og tungere.

Affjedring
På en og samme tid gør affjedringen cyklen tungere, men letter også en stor del.

De fleste MTB har affjedring i forgaffelen, og andre er fuldt affjedrede. Systemet kan bygge på fjedre, olietryk og luft. Få sælgeren til at forklare dig, hvordan de indstilles.

Hjul og dæk
Det er dumt at spare på kvaliteten af hjul og dæk. Hjulene er første kontakt og tager de fleste tæsk, så det skal de kunne holde til. Dækkene skal passe til ens foretrukne underlag – jo mere løst underlaget er, jo grovere skal profilen være.

Dæk på en mountainbike er ikke pumpet så hårdt op som på en almindelig cykler. Normalt er to bar passende (vejer du mere end gennemsnittet skal du have større lufttryk i dækkene).

Hvis du kan mærke fælgen, når du møder en forhindring, så er det klogt at pumpe lidt mere luft i slangen – men kun lidt. Et hårdt pumpet dæk giver mindre rulle-modstand, men har også mindre greb i underlaget.

Punkterer du ude på turen, skal du have en ekstra slange med, så du let kan skifte. Få eventuelt cykelsmeden til at vise dig, hvordan det gøres.

Pedaler
Brug et par klik-pedaler. Det er et sæt pedaler med tilhørende cykel-sko, som spændes fast i pedalen, men også kan trækkes ud om nødvendigt.

Er du i tvivl, så køb et par kombi-pedaler, der både er almindelige pedaler og klik-pedaler